Intet slår handling!

Service I EVR har vi et motto, som lyder "at man skal smede mens jernet er varmt".

Afrensning af silo på Valsemøllen 

Torsdag d. 22 feb. 2018 ved middagstid ringede Valsemøllen i Esbjerg til os med et problem. Vi aftalte at mødes med det samme. Det drejede sig om afrensningen af tre siloer, hvor en af dem havde haft et udslip, som havde medført et være svineri. 

Vi gik straks i gang med at forberede det hele. Siloerne var ca. 25 meter høje, så vi skulle skaffe en lift hurtigst muligt. Vi ringede rundt til vores normale leverandører, men der var kun en, som havde den rette lift hjemme, og det var Riwal. Vi fik dem til at levere den, så den stod klar fredag morgen.

Da solen stod op fredag morgen, havde vi pakket vores højtryksrensere med det udstyr, som vi skulle bruge. Denne opgave var dog en smule utraditionel, da vi blev nød til at skovle rigtig meget af kornet ned fra siloerne før vi kunne gå i gang med at rense dem. 

Da det blev eftermiddag kunne vores erfarne facaderensere gå til weekend velvidende om, at de havde leveret et godt stykke arbejde, og var gået derfra med en tilfreds kunde.

Vores hurtige udrykning, service og kvalitetsbevidsthed blev også bemærket ved Valsemøllen i Esbjerg, og derfor har de også benyttet os i andre akutte situationer.

 Afrensning af port på Valsemøllen

Da der var Tall Ship Races 2018 i Esbjerg var den gal igen. Denne gang skulle de have renset en stor port, så deres bygning kunne stå flot, når Esbjerg havn gæstede ca. 50.000. Valse møllen ringede derfor til os om mandagen, to dage før eventen.

De vidste udmærket godt, at de var sent ude, så derfor ringede de til os, og igen stod direktøren, Ole G. Møller og en af hans facaderensere dernede fem minutter efter og vurderede hvordan denne opgave skulle gribes an.

Det var desværre ikke muligt at skaffe en lift, så vi måtte sætte plan B i gang, og det var at bruge vores høje platformsstige til at kunne nå helt op i toppen af porten. Tirsdag morgen kørte en af vores facaderensere af sted og på trods af diverse problemer i forhold til terrorsikringen i forbindelse med begivenheden, fik vi opgaven løst til tiden, og kunne igen forlade en tilfreds kunde!

Dette er bare en af vores mange succes historier, hvor vi hjælper vores kunder med en akut opgave, og det er bestemt ikke den sidste! Vi vil hele tiden arbejde på højtryk, for at levere en god service og kvalitet.

Læs også om

Generationsskifte i EVR

Rensning og algebehandling af De fire hvide mænd

Vinduespoleringens evolution

Paskeopslag